HelbredNyheder

Sundhedsstyrelsen ser på muligheder for at lave MTV om billeddiagnostik af lunger

I et svarbrev til regionsrådsformand Anders Kühnau giver Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm tilsagn om at ville medvirke til at afdække muligheder for at lave en medicinsk teknologivurdering (MTV). Den skal handle om de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser til udredning af symptomer fra lungerne.

Regionsrådet i Region Midtjylland har anmodet Sundhedsstyrelsen om at prioritere at udarbejde en MTV, som kan belyse fordele og ulemper ved de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser til udredning af symptomer fra lungerne.

Nu svarer Sundhedsstyrelsen tilbage, at den i år vil lave det forberedende faglige arbejde, der skal til for at kunne starte det egentlige arbejde med en MTV. Det handler om at vurdere, om der er tilstrækkeligt dokumentations- og vidensgrundlag til, at det vil være muligt at udarbejde en fuld MTV, skriver styrelsen.

Er den nødvendige dokumentation og viden til stede, kan arbejdet udvides med analyser af organisatoriske og økonomiske forhold og derved føre til en fuld MTV i starten af 2022. Det vil i givet fald blive med økonomisk støtte fra Region Midtjylland, da regionsrådet har besluttet at afsætte op mod 1 mio. kr. til at medfinansiere en MTV.

– Det er rigtigt positivt, at Sundhedsstyrelsen giver tilsagn om at gå ind i arbejdet. Vi er nu kommet et skridt nærmere målet om at få en faglig standard for, hvordan vi i Danmark udreder sygdom i lungerne med billeddiagnostik, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Se brevet fra Sundhedsstyrelsen fra 14. april 2021. (pdf)

Gå til forsiden af Region Midtjyllands hjemmeside

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close