HelbredNyheder

Systematisk forældreindsats hjælper på trivslen hos førskolebørn med ADHD

Et forskningsresultat fra Aarhus Universitet og Børne- og ungdomspsykiatrien Region Midtjylland viser, at livskvaliteten er dårligere for førskolebørn med ADHD sammenlignet med børn fra baggrundsbefolkningen. Men børnenes livskvalitet kan forbedres væsentligt med ikke-medicinsk behandling.

Hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, impulsiv adfærd og problemer med at tilpasse sig de sociale spilleregler. Det er nogle af de ting, børn med ADHD kæmper med, og som påvirker deres hverdag. Forskere har nu, for første gang, systematisk undersøgt livskvalitet hos førskolebørn med ADHD.

Undersøgelsen viser, at børnene med ADHD har en dårligere psykosocial livskvalitet, som påvirker en bred vifte af adfærd og aktiviteter, der forbindes til social, psykologisk og følelsesmæssig velvære, end børn uden en diagnose, hvorimod der ikke er de store forskelle i den fysiske livskvalitet.

Behandlingen batter

Den gode nyhed er imidlertid, at børnenes trivsel blev markant bedre efter behandling.

”Vi undersøgte om ikke-medicinsk behandling af ADHD-symptomer har en positiv effekt på livskvaliteten, og hvilke faktorer, der er med til at forbedre livskvaliteten,” fortæller lægestuderende Liva Bundgaard Larsen, som har udført et forskningsår under vejledning af seniorforskere bag studiet.

Som en del af et større behandlingsstudie (D’SNAPP), hvor 164 børn i alderen tre til syv år med svær behandlingskrævende ADHD indgik, blev forældrene bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres barns overordnede livskvalitet inden behandlingen gik i gang, umiddelbart efter behandlingen og 36 uger efter endt behandling.

”Halvdelen af deltagerne modtog afdelingernes vanlige ikke-medicinske behandlingstilbud, mens den anden halvdel fik specialiseret forældretræning målrettet den enkelte familie. Vi kiggede på effekten af begge behandlingstyper og i begge tilfælde scorede børnene betydeligt højere på den psykosociale score i livskvalitet efter endt behandling,” siger Liva Bundgaard Larsen og understreger, at forbedringen af livskvaliteten varede ved 36 uger efter behandlingen, var afsluttet.

Selvtilliden stiger

Undersøgelsen viste også, at forældrene fik mere selvtillid og familiens stressniveau blev sænket. Og det havde en positiv effekt på barnets livskvalitet.

”Vi kan forbedre livskvalitet hos førskolebørn med ADHD ved en målrettet indsats i forhold til forældrene. På lang sigt kan det have stor betydning for børnenes prognose,” forklarer forskeren.

Forbedret livskvalitet kan have betydning for barnets selvtillid og øge sandsynligheden for, at barnet får bedre sociale kompetencer, og at det senere i livet gennemfører en uddannelse og får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry.

Bag om resultatet:

  • Studiet er designet som et randomiseret interventionsstudie
  • Samarbejdspartnere: Psykolog Anne-Mette Lange, gæsteprofessor Edmund Sonuga-Barke, professor Charlotte Rask og professor Per Hove Thomsen.
  • Studiet er finansieret af et forskningsstipendium til Lundbeckfonden Liva Bundgaard Larsen mens hovedstudiet D’SNAPP blev finansieret af TrygFonden og Helsefonden med medfinansiering fra Region Midt og Region Hovedstaden.
  • Den videnskabelige artikel ‘Effect of Parent Training on Health-Related Quality of Life in Preschool Children With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Secondary Analysis of Data From a Randomized Controlled Trial’ er en analyse af data fra det store danske studie ‘Parent Training for Preschool ADHD in Routine, Specialist Care: A Randomized Controlled Trial’ og kan læses her

Aarhus Universitet: Health

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close