Kultur/EventNyheder

Teateret rykker ind i Virtual Reality

Forestillingen Arnolds Spådom kombinerer det traditionelle teater med Virtual Reality og skaber en helt ny måde at få oplevelser på.

65416

Hvis du har gået rundt og tænkt over, hvordan folk levede i den tidlige middelalder, får du nu muligheden for at opleve det med egne øjne, når Viborg Kommunes nye virtuelle satsnins, White Hole Theater skyder gang i forestillingen Arnolds Spådom.

Her vil teatergængere blive udstyret med et virtual reality headset, og blive en del af forestillingen, der finder sted i år 1146.

Det er Peter Flyvholm, der spiller den islandske shaman og kriger, Arnold, der er kommet til Viborg i forbindelse med valdet af en ny konge. Arnolds evner giver ham mulighed for at kontakte åndeverdenen, og her er der noget, der er helt galt.

“Vi glæder os vildt til at invitere folk ombord på denne rejse til Viborg anno 1146. Med forestillingen får publikum virtuel førstehåndserfaring med et helt anderledes Viborg, sådan som byen tog sig ud på en helt anden tid. Målet er at give publikum et glimt af den fuldkommen unikke teateroplevelse, der venter dem i 2024,” lyder det fra manden Bag Arnolds Spådom, den dobbelte Reumert-vinder, Jakob Tekla Jørgensen.

Den 15 minutter lange forestilling bliver opført den 18., 19. og 20. juni – kl. 17.30 og 19.30 på Stænderpladsen, og der er kun begrænsede antal pladser.

Men Arnolds Spådom er kun det første skridt i White Hole Theaters nye satsning på det virtuelle. Forestillingen vil, sammen med to andre forestillinger – en i 2022 og en i 2023 – fungere som smagsprøver på den stort opsatte 3 Kings, der får præmiere i 2024.

Du kan læse mere om forestillingen på whiteholetheater.dk. 

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også
Close
Back to top button
x