Kultur/EventNyheder

Tidsrejse tilbage i 1970`erne

Den Gamle By byder på et nostalgisk smut tilbage til "det brune årti". Tilbage til kollektiver, grydeklip og bukser med svaj

Det er sensommer, sol og søndag. I Den Gamle By er der dømt nostalgitrip tilbage til dengang træskostøvler og hønsestrik var højeste mode. Dengang der stod keramikaskebægere overalt, og man skrålede med på ”you are the dancing qeeeen” og spiste fondue-mad, når der var fest.

Alt ånder fred og ro i 1974-kvarteret denne søndag i september, hvilket tilfører museets ”ta tilbage til 1970`erne” festival et ekstra autentisk præg. Her hersker den lidt søvnige stemning, som, i erindringen, kendetegnede årtiets søndage. Der mangler næsten kun den skrattende lyd af en transistorradio, der spiller giro 413, og duften af søndagsfrokost.

Helt stille er her dog ikke. Allerede ved billetlugen høres tonerne af en velkendt klassiker.

Itsi Bitsi ta’ med mig til Nepal
Vejen er lavet af rågummisåler
Ta’ dine sko af for asfalten tåler
Kun dine bare tæer… ”
– Det er ikke Steppeulvene, der er på besøg, men Dylan Duo, der har taget opstilling foran radiobutikken og sørger for at hensætte alle i ægte 70`er stemning, mens en flok unge mennesker, klædt i tøj fra da mormor var ung, danser og laver fest i gaden.
Alle smiler. Både forbipasserende, folk der står i kø foran pølsevognen, og dem der har retning mod to gange gåsebryst på konditoriet.

 

I gaderne holder der, i anledning af festivalen, biler, de fleste gæster enten selv har ejet eller genkender fra familiealbummet. Der er bl.a. den klassiske Folkevogn og en sort Opel Kadett. Særligt mændene må lige hen og røre, eller forsøge at klemme sig ind på sædet og udbryde ”Guuuuud ja, det var sådan, det føltes”.

Flertallet af søndagsgæsterne i 1974-bydelen har sølvhår mindes 70`erne som deres ungdom.

”Jeg husker det jo, som var det i går” siger en dame, og lader fingrene glide langs bogreolen i det genskabte kollektiv. Bøgerne tæller titler som ”Tøj du selv kan sy” og ”Marx – Das Kapital”.

Der er god plads, det er slet ikke som den trængsel og alarm, der hersker i Den Gamle By en søndag op til jul. Roen afbrydes kun af ”Nej, men kan du huske” og ”Sådan en havde jeg også – måske har jeg den stadig?”.

Under loftet i Bendtsens Pakhus er der modeshow. Alt tøjet er noget, folk har gemt og siden fundet frem og doneret til Den Gamle By – og sikke et held, for det er en sand fornøjelse at se modellerne fremvise ikoniske outfits og 70`ernes modetrends : Mao-sko, batikbluser, den armygrønne parkacoat, kjoler i storblomstret nylon og masser af brunt fløjl. Mange på tilskuerpladserne husker sikkert flere af de populære beklædningsgenstande: afghanerpelsen, gabardinebukserne, islænderen, plateauskoene og de mange hjemmesyede og hjemmestrikkede gevandter. Flere gange bliver de meget brede slips og lange skjortekraver mødt med latter.

Nogle unge piger ser nysgerrigt til, de griner også, men mest fordi de har kernelædertasker, magen til dem, der fremvises som et typisk eksempel på 70`er mode.

Faktisk er der en del beklædingsdele fra 70`er modebilledet, jeg ved, min datter på 16 ville beskrive som ”nice”. Batik er in igen, det samme gælder fløjl, genbrug, vegetarkost og fokus på køn og ligestilling. På mange måder minder vores tid lidt om 70`erne.

Efter modeshowet er der tid til en slentretur i byens gader. Hos radioforhandleren finder jeg ”Kaj og Andrea” på vinyl, og det er lige før jeg igen kan høre min far råbe tværs gennem huset ”pas på pickuppen!”.

Hos slagteren er der grisehaler i vinduet, og hos bageren kan man købe sødmælksfranskbrød, der er omtrent ligeså nærende som at stikke tungen ud ad vinduet.

Mange finder vej til kollektivet, hvor Marx hænger på væggen og skibsbriksen er dækket af et hjemmehæklet tæppe. Her er farvede lys i fisker og Dea Trier Mørch print på opslagstavlen. Skønt vi befinder os i et meget farverigt årti – primært farverne brun, orange, lilla og flaskegrøn, så må alt have været indhyllet i en tåge af grå cigaretrøg. For der er askebægere over det hele. En dame fortæller sin mand, at hendes far røg på toilettet, og når han endelig var færdig, var det med fare for at blive kvalt, hvis man absolut skulle tisse.

Udenfor er musikanterne i gang med ”Nanna med den røde mund og lange sorte negle” og det røde postbud hilser pænt på pølsevognens kunder. En mand spørger posten

”Tror du, jeg kan få en krasser for en femmer”?

Der er virkelig hyggeligt i tidslommen – og ingen lader til at have spor travlt med at vende tilbage til nutidens jag.  

På en bænk sidder en pige på 5-6 år sammen med sin mormor og spiser en is. 

”Var biler opfundet i halvfjerdserne?” vil pigen vide. Mormoren griner og nikker. “Men der var ingen iPad og kun én fjernsynskanal – og vores tv var sort/hvid.”

“Var det i stykker?” vil barnet vide, mens hun bider bunden af sin isvaffel.

Solen skinner, og jeg bliver hængende i 70`erne lidt endnu. Bred ymer og knæhøj karse. 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE