NyhederTopnyhederVejr

Tips til at komme tør gennem skybrudssæsonen

Historisk set venter der meget mere vand ned fra oven, inden skybrudssæsonen er ovre. Her får du tips til at komme tørskoet om på den anden side.

August måned er traditionelt set den måned, hvor der er flest skybrud i Danmark. Det kan føre til oversvømmelser rundt omkring, og som vi kan se i Tyskland, Holland og Belgien, så kan det have katastrofale konsekvenser, når vandet når ind i hjem og butikker.

Og en fremtid med klimaforandringer gør det sværere og sværere at afvise, at det også kan ske herhjemme. Det har man oplevet hos Biltema i Randers, hvor flere og flere kunder spørger efter produkter, der kan være til hjælp, når vandmasserne presser på.

Rigtig mange boligejere kommer og spørger, om vi har noget, der kan hjælpe, hvis der kommer skybrud, for det kan jo faktisk være en ganske alvorlig sag. Heldigvis er der en del, man kan gøre for at forberede sig,” siger Morten Pedersen, fra Biltema i Randers.

Han har tre gode tips til at komme skybruddene i forkøbet.

Tjek dine tagrender
Hvis der ikke er fri passage i dine tagrender, så dannes der ophobninger af vand, og det kan gøre problemerne endnu værre. Husk derfor at fjerne blade, grene og andet snavs, så du er forberedt, når regnen begynder at vælte ned.

En tagrenderenser kan være en god idé, men det kan også lade sig gøre at rense renderne med hænderne.

Hvis du gerne vil undgå, at dine tagrender bliver fyldt med alverdens skidt, kan du installere en løvbeskytter, der lader vandet passere gennem nedløbsrørene. 

Hjælp jorden
Normalt sørger jorden for at føre vandet væk, men hvis der er tale om store vandmængder, er det ikke altid tilfældet. Og det kan være med til at gøre oversvømningen værre.

Der er flere ting, du kan gøre for at hjælpe jorden på vej.

Du kan installere en faskine – et hul, fyldt med stem, der hjælper med at føre vandet væk fra kloaksystemet, er en god idé. Udover at den fordeler vandet, er den også med til at rense det og omdanne det til grundvand.

For dem, der har et lavliggende hus, kan et afløbssystem være med til at føre vandet over til faskinen.

Pas på kælderen
Kælderen er særligt udsat, og den skal derfor også have særlig opmærksomhed. Vi har en tendens til at putte ting, vi ikke bruger derned, men det kan være en rigtigt dårlig idé. Særligt hvis det er ting, der har affektionsværdi.

En løsning kan være at bære klenodierne op fra kælderen, inden det begynder at regne. Ellers kan man anskaffe sig nogle vandtætte opbevaringskasser af plastic, der holder tingene tørre.

Hvis du har fået oversvømmet kælderen, er der forskellige typer at pumper, der kan være med til at få pumpet vandet ud igen.

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x