112Nyheder

Randers: To mænd sigtet for drab på familiemedlem

I øjeblikket finder der et grundlovsforhør sted i Retten i Randers. Her bliver to udenlandske mænd på 17 og 59 år fremstillet for dommeren.

De er begge sigtet for drab på en 44 årig kvinde i Randers, men via tolk blev det oplyst, at de nægtede sig skyldige i drab.

Den 17-årige erkendte, at have stukket kvinden, men nægter drab, og påberåber sig nødværge.

Ifølge sigtelsen er drabet sket med adskillige knivstik i hovedet, halsen og på kroppen.

Anklageren bad om dørlukning, så efter oplæsning af sigtelsen blev pressen bedt om forlade retten.

Østjyllands Politi blev kaldt til Nørrebrogade i Randers NØ i går, og her fandt betjentene den 44-årige kvinde dræbt.

I lejligheden befandt sig også en 17-årig mand, der blev anholdt til sagen. Senere meldte den 59-årige mand sig selv på politigården i Randers, og blev straks anholdt.

Politiet bekræfter, at den dræbte og de to sigtede er i familie med hinanden. Ifølge avisens oplysninger er de sigtede far og søn, mens drabsofferet er ægtefælle og mor til de sigtede.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close