Nyheder

To Samsø-færger kolliderede

Den gamle Samsøfærge Prinsesse Isabella snittede den nye hurtigfærge Lilleøre. Nu er opstarten udskudt til 21. maj.

26. april skulle Samsøs nye hurtigfærge endelig havde været afsted på sin første tur mellem Dokk1 i Aarhus og Sælvig havn på Samsø, men jomfruturen må igen udsættes efter Prinsesse Isabella fredag ved 13-tiden snittede den nye færge på vej ind i Sælvig havn.

“Vi ved endnu ikke helt, hvordan det kunne ske, men ved indløbet sejler Prinsesse Isabella ind fra en anden vinkel, end hun plejer. Hun kommer cirka 30-40 centimeter for langt mod højre, og derved snitter hun Lilleøre,” siger færgedirektøren ved Samsø Rederi, Carsten Kruse, til TV2 Østjylland.

Selvom det er en mindre skade, tager det alligevel tid at få besigtiget færgen af en taksator og få udbedret skaden, oplyser rederiet.

Færgen skulle oprindelig have været i drift sidste sommer, men på grund af corona var opstarten blevet udsat til slutningen af denne måned. Ifølge rederiets hjemmeside bliver opstarten nu igen udskudt til 21.maj.

Her oplyser rederiet også, at passagerer der har bestilt i perioden fra d. 26. april og frem til og med 20. maj automatisk får refunderet sine billetter og derfor ikke skal foretage sig noget. Pengene vil automatisk blive tilbageført på ens konto i løbet af et par bankdage.

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close