NyhederPolitikTopnyheder

Traktorer i hundredevis kører i disse timer mod Aarhus og København

Hvis du skal ud og køre her til aften, skal du ikke være overrasket, hvis du ser flere John Deere- og Massey Ferguson-traktorer end normalt, på de danske veje. For mens mørket sænker sig og familierne kravlet ind foran TVet, har landmænd flere steder i landet, valgt at sætte sig i traktoren for at tage turen mod de to største byer. De er på en mission. De vil sende et meget tydeligt signal til Mette Frederiksen om, at hendes måde at håndtere mink-sagen, hendes håndtering af nedlukningen og de dertil knyttede tilsidesættelser af de grundlovssikrede rettigheder skaber vrede og skuffelse ikke bare er begrænset til ejerne af minkfarmene.

Det gør de ved to store demonstrationer i Aarhus og København, hvor et stadigt stigende antal traktorer i morgen, lørdag, vil køre i samlet flok mod byerne.

Traktorer over Storebæltsbroen
Der er ikke bare tale om en mindre utilfredshed, for nogle af deltagerne har kørt deres traktorer langt for at deltage. Nogle kommer helt fra Thyholm for at deltage, og 86 jyske og fynske bønder krydser i nat Storebæltsbroen, for at deltage i demonstrationen i København.

Hvor mange traktorer skal der så til, for at sende sådan et signal?

”Jeg tror faktisk, at vi er nået op på omkring 500 traktorer hvert sted,” fortæller Tina Grusgaard Pedersen, fra passagersædet i bilen på vej til København.

Et enkelt menneske kan ændre verden
Tina var idékvinden bag traktordemonstrationen i Aalborg. En idé, der siden er vokset.

”Jeg blev ked af det og vred og alt muligt på én gang, og så havde jeg brug for at gøre noget, og det har så skabt en bølge. Det var ikke noget, jeg havde turdet håbe på, men jeg er glad for at folk bakker op om det.”

Selvom regeringens handlinger har skabt vrede, ser Tina frem til en dag med glade mennesker, der er samlet for at sende et signal.

”Desværre ser det jo ud til, at vi skal gøre politikerne opmærksomme på, at vi hylder grundloven, for der er nogle ting, der stritter lige i øjeblikket.”

Taler til regeringen
Morgendagens traktorkørsel er ikke det eneste, der skal sende et signal. På Langelinie i København og Musikhusparken i Aarhus vil der mellem 12 og 14 være taler af flere forskellige mennesker, heriblandt politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Inger Støjberg (V) og Alex Vanopslagh (LA), landmænd, fiskere og et par, nu forhenværende, minkavlere.

Du kan læse mere om demonstrationen samt programmet for begge steder på folkelighed.dk

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close