FodboldNyhederSport

Transfer nyt: Viborg FF henter rutineret målmand

Viborg FF har skrevet kontrakt med målmanden Mikkel Andersen til sommeren 2023. Samtidig er Can Dursun og klubben blevet enige om at stoppe samarbejdet.

Viborg FF har skrevet kontrakt med målmanden Mikkel Andersen til sommeren 2023.

-Vi har vurderet, at det er vigtigt at få rutine og erfaring ind i vores målmandssetup, og med Mikkel får vi en dygtig målmand, der både kan presse Lucas Lund og samtidig dele ud af den store erfaring, han kommer med fra mange år i gamet i både Superligaen og udlandet.

-Mikkel er en rigtig vindertype, der vil bidrage godt til vores miljø, og på trods af alderen, så er han stadig sulten efter at præstere hver eneste dag. Han ved, hvad det kræver at være med på øverste niveau, og vi er sikre på, at bliver en forstærkning til vores trup få ham ind, siger sportschef Jesper Fredberg.

Mikkel Andersen kommer oprindeligt fra AB, og skiftede som ung til engelsk fodbold, hvor han har repræsenteret flere forskellige klubber. I Danmark har han optrådt for Randers, Lyngby og FCM, mens han senest har været på kontrakt hos Brann i Norge. Nu ser den 32-årige målmand frem til at vende tilbage til 3F Superligaen:

-Jeg er rigtig glad for at være her, og jeg glæder mig til at komme i gang på træningsbanen. Det føles helt rigtigt at skrive under med Viborg, hvor jeg kommer ind i et godt miljø med nogle gode mennesker. Jeg ved, at jeg kommer ind i et konkurrencemiljø, hvor der er en dygtig og talentfuld målmand i Lucas, og som det altid er, så skal en stærk konkurrence gøre os alle bedre, og det vil jeg gøre alt for at bidrage til, siger målmanden.

Mikkel Andersen får trøjenummer 16 i VFF.

Dursun stopper i VFF efter gensidig aftale

Viborg FF og Can Dursun er blevet enige om at stoppe samarbejdet, og dermed er målmanden fri til at finde en ny klub.

-Vi har været rigtig glade for at have Can, og på trods af, at han ikke har fået de førsteholdskampe, han havde håbet på, så har han stadig haft en vigtig rolle i vores udvikling. Han har en stærk personlighed og er fantastisk at have i omklædningsrummet, og derfor er vi også ærgerlige over, at samarbejdet stopper nu. Vi har samtidig forståelse for, at han vil finde en klub, hvor han kan få en større rolle, og vi vil sende de varmeste anbefalinger med på vejen, siger sportschef Jesper Fredberg.

Den 28-årige målmand ser tilbage på en god tid i Viborg, hvor det blev til 11 førsteholdskampe:

-Alle vil selvfølgelig gerne spille kampe, og den vej er blevet for lang for mig i Viborg nu. Da jeg forlængede min aftale, vidste jeg godt, at jeg skulle være ham, der pressede Lucas hver dag, og den rolle har jeg udfyldt, men nu er mine udsigter ikke blevet bedre, og så er situationen som den er.

-Jeg har været utrolig glad og stolt over at spille for Viborg FF. Det har været en god tid, og selvom der også har været svære perioder, så overstråler oprykningen til Superligaen det hele, og det er jeg glad for at have været en del af. Selvom jeg ikke har spillet meget, så har jeg nydt min tid her, og jeg ved, at jeg har givet 100% hver dag, så jeg vil bare sige tak for tiden i VFF. Jeg vil fortsat følge med, og jeg håber selvfølgelig på alt det bedste for VFF i fremtiden, lyder det fra Can Dursun.

Pressemeddelelser fra VFF.

Relaterede artikler

Tjek også
Close
Back to top button
ANNONCE