Det' for børnKultur/EventTeater

Uha da da, så slem han var

”Dig og mig, Alfred.” ”Ja, dig og mig, Emil.” Alle kender en Emil...

 

… og Astrid Lindgrens udgave af sådan en elskelig skarnsknægt, er fortolket et utal af gange, siden han så dagens lys for første gang i 1963. I MCH Herning Kongescenters udgave er han både charmerede, passende uvorn og virkelighedsnær. Kulturhuset har siden 1992 opført egenproducerede musicals to gange om året – og det er deres forestilling, der er på turne, og som spillede i Aalborg Kongres & Kultur Center for et opmærksomt publikum i ALLE aldre den 17. og 18. november.

Det er godt, at nogen havde taget sin bedstemor med – den generation har for vane at se med klædeligt milde øjne på det, der ved første øjekast ligner skarnsstreger. Det er det sjældent. Som regel er det et lyst indfald, som ingen under 120 centimeter har nogen chance for at gennemskue konsekvensen af. Og i virkelighed er det en smuk gestus, når man sådan gør sig umage med at hejse sin lillesøster op i flagstangen, så hun kan se verden lidt fra oven. Det er også godt, at andre havde taget sin far og mor – den ene af dem, en tante, en moster eller en søster med; Emil er for alle, og det må i virkeligheden være hele pointen; at vi ingenting er uden hinanden. Og at alle – også en charmerende baryler, der godt kan virke som om, han gør præcis, hvad han vil, er elskelige. Især, hvis man tror på, at han mest gør sit allerbedste. Og det gør Alfred. Emil fra Lønneberg er en klassisk fortælling om, hvor galt, det hurtigt kan gå, hvis man følger sin første indskydelse – men også om, hvor vigtigt det er, at man – ind imellem – gør det alligevel.

 

Emil fra Lønneberg handler om barnlig glæde, der bobler over. Han er fyldt til bristepunktet med livsmod – og lyst, og den slags larmer – også i teaterudgaven, og det er fint og fornøjeligt, for man opdager inden længe, at det er svært ikke at synge med.

Teatret er på børnenes side – budskabet til de voksne kunne være, at det sjældent skader at se verden gennem børnenes øjne. Og noget af det fine er, at der ikke er noget, der gentager sig i en uendelighed. Alt bliver til lige nu. Ingenting er fortalt i pixeleret punktform, men levende og ligefremt. Det tager sin tid – og det er derfor, vi har lettere ved at mærke, hvad der sker. Det er dig og mig. Vi er her nu.

”For mig at se er børneteater i fremgang. Netop fordi man oplever tingene, når de sker. Man kan ikke bare swipe videre. Når børnene så oplever at blive inddraget i forestillingen er det ekstra berigende, ” siger Rasmus Steenberg, der er projektleder på MCH Herning Kongescenter, og musikalsk leder på ’Emil fra Lønneberg´.

 

Teater er identitetsskabende – i virkeligheden; vi spejler os i en anden, hinanden, og der er ingenting, vi kan skærme os bag. Historien er, som den er – og hvad den vil os, bestemmer vi på en måde selv, men godt børneteater er med til at danne og uddanne alle – uanset alder.

“Emil er et skønt eksempel på en dreng, der elsker at lege og handler intuitivt. Noget der ikke er helt så meget plads til i dag, hvor han jo nok havde fået hæftet nogle bogstaver på sig. Normalitetsbegrebet er mere snævert i dag, og historierne om Emil viser, at der skal være plads til fantasi og leg,” siger han.

 

 

Der var liv og glade dage I Aalborg Kongres & Kultur Center. Børn og voksne nød forestillingen, og ligesom det var tilfældet i Herning, kunne man mærke i salen, at vi har savnet at gå ud med hinanden.

“Vi kunne tydeligt mærke i Herning, at familierne havde manglet oplevelser i fællesskab. Når børneteater fungerer bedst, taler det både til børn og voksne, og børnene griner både når de selv synes det er sjovt, og når mor og far griner.”

 

Alle fik noget at grine af. Historien om Emil er sjov, men den er også almengyldig – og en fin påmindelse om, at der altid skal være plads til lidt hverdagsballade!

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close