112MotorNyheder

Unik motorcykel til 800.000 stjålet i Viborg

"The Gambler" er en af landets mest kendte selvbyggede choppers og nogen må have set den siden den blev stjålet fredag

En af Danmarks mest unikke motorcykler blev stjålet fredag i Viborg, og det bliver ikke let for tyvene at komme af med den særdeles genkendelige chopper herhjemme i landet, hvor rigtig mange entusiaster kender ”The Gambler”.

Den custombyggede chopper T4B 113 ”Gambler” var et projekt der tog 2,5 år for firmaet Toy’s 4 Boys i Slagelse og blev i 2017 købt af Claus Astrup fra Aars.

Fredag mellem 13.30 og 14.30 blev den stjålet fra en parkeringsplads på Gothersgade. Den var forsynet med gps, som senere blev fundet omkring Nonbo rasteplads på Vejlevej syd for Viborg.

Motorcyklen er helt unik og derfor svær at prissætte, men lokalpolitiet har fået opgivet en værdi på 800.000 kroner.

Selvom det nok ikke er nummerpladen, man først lægger mærke til, er registreringsnummeret BM 19 588, og politiet vil rigtig gerne kontaktes på tlf. 114, hvis man ser ”The Gambler” eller ved hvor den er.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE