HelbredNyheder

Vaccinationscenter Viborg flytter i større lokaler

Vaccinationscentret i Viborg har vokseværk og flytter derfor til større lokaler. Det betyder, at borgere fra uge 11 skal tage til Kasernehallen i Viborgs midtby, hvis de skal vaccineres mod COVID-19 i Viborg.

Kasernehallen på Tingvej 17 i Viborg får nu en central rolle i bekæmpelsen af COVID-19, når Vaccinationscenter Viborg flytter ind for at vaccinere borgere i den store hal. Vaccinationscentret er nemlig vokset ud af rammerne i den gamle handelsskole på Vinkelvej, og det har gjort flytningen en nødvendighed.

Borgere, der har en tid til vaccination fra mandag den 15. marts og frem, skal altså tage til Kasernehallen for at få deres vaccination. De borgere, der oprindeligt har booket tid til vaccination på Vinkelvej, vil få besked på at tage til den nye adresse på Tingvej i stedet.

Lettere adgang og flere parkeringspladser

– Vi glæder os til at kunne byde endnu flere borgere inden for til vaccination i Kasernehallen. Den nye placering betyder, at vi kan skrue op for blusset og gå fra dagligt at kunne vaccinere op til 1200 borgere til at kunne vaccinere op til 1700 borgere om dagen. På den måde er vi bedre gearet, når der begynder at komme flere vacciner, og vi skal have mange hurtigt igennem, siger oversygeplejerske Ann Herling, der står i spidsen for test- og vaccinationsaktiviteterne i Viborg, Skive og Silkeborg.

– Samtidig glæder vi os også til at kunne tilbyde lettere adgangsvejene for dårligt gående og få adgang til flere parkeringspladser til borgerne. Begge dele har vi været udfordret på med vores faciliteter på den gamle beliggenhed, lyder det fra Ann Herling.

I forbindelse med flytningen til Kasernehallen udvides kapaciteten fra 8 til 12 spor, så der bliver med den nye beliggenhed mulighed for at vaccinere endnu flere borgere i Viborg hver dag.

Vaccinationscenter Viborg får nøglerne til Kasernehallen mandag i uge 10, og så venter der en uges klargøring og indflytning, inden de ansatte er klar til at tage imod borgere til vaccination i Kasernehallen mandag den 15. marts.

Gå til forsiden af Region Midtjyllands hjemmeside

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close