HelbredNyhederTopnyheder

Vaccinen fra Johnson & Johnson er droppet af Sundhedsstyrelsen

Tidsplanen kan skride efter Sundhedsstyrelsen har anbefalet at tage Johnson & Johnsons vaccine ud af vaccinationskalenderen.

Ifølge TV2s oplysninger er folketingets partier netop blevet informeret om, at Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at anbefale Johnson & Johnson-vaccinen til brug i Danmark, efter den er kædet sammen med en række tilfælde af blodpropper.

Med den manglende vaccine, vil tidsplanen for det danske vaccinationsprogram blive rykket op til tre uger.

Det er dog regeringen, der skal træffe den endelige beslutning om, hvorvidt vaccinen kommer i brug.

Johnson & Johnson skulle have leveret 8,2 millioner doser vaccine til Danmark, og da vaccinen kun kræver et enkelt stik, ville den have haft stor indflydelse på antallet af vaccinerede.

Udmeldingen kommer blot timer efter, at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at de ikke ser en forhindring i at regeringen kan komme med en model for, hvordan danskere kan melde sig frivilligt til at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, der blev droppet i midten af april efter lignende bivirkninger.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close