NyhederPolitik

VALGDAG I DAG: Skal du ned og sætte et kryds?

Der er faktisk valg i dag. Menighedsrådsvalg. Det er her, der bestemmes, hvem der skal styre og udføre det kirkelige arbejde i landets 1.919 menighedsråd med 2.354 kirker, fordelt ud over 2.201 sogne og 104 provstier.

Udover sognets præster, skal rådet bestå af minimum fem og maksimalt 15 personer udefra, der alle er valgt ind gennem en demokratisk proces.

Det er tilladt for alle medlemmer af folkekirken, der er over 18 år, har dansk indfødsret eller har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, at stemme, og hvis du kan udfylde disse krav, kan du også

Derfor er det dit priviligium og din pligt, at tage ned til det lokale menighedsrådsmøde og være med til at bestemme, hvem der skal vælges ind.

Men det er de færreste, der er klar over det. Hvilket er en af grundene til, at der kort efter årsskiftet blev vedtaget en ny lov om, hvordan menighedsrådsvalgene skal gennemføres.

Ordnung muss sogn
Tidligere har reglerne for menighedsrådsvalgene været ustrukturerede og uden en fælles proces. Der var ingen krav til opstillingsmøder eller, hvordan det blev offentliggjort. Der var heller ingen retsningslinjer for, hvordan sognets medlemmer blev informeret om, hvor og hvornår der var valg.

Med den nye lov er det dermed forhåbningen, at det bliver nemmere og mere overskueligt, for den almindelige borger at kunne deltage i den demokratiske proces.

Stil op og bliv valgt ind
Menighedsrådsmedlemmerne bliver valgt på en såkaldt Valgforsamling, og det er netop disse, der skal afholdes på én og samme dag; den tredje tirsdag i september.

Her kan du møde op med dit sygesikringsbevis, som bevis for, at du bor i sognet, og så er du stemmeberettiget. Du kan også stille op som kandidat til valget på dagen.

Hvis du vil læse mere om Menighedsrådsvalget eller har spørgsmål til processen, eller bare gerne vil have hjælp til at finde dit sogns valgforsamling er der oprettet en hjemmeside, hvor du kan finde svar på alle dine spørgsmål.

Den finder du på Menighedsrådsvalg.dk.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close