ErhvervNyheder

VIBORGegnens Erhvervsråd bliver til Business Viborg

Nyt navn og flytteplaner blev præsenteret torsdag på erhvervsrådets online generalforsamling

Senere i år flytter VIBORGegnens Erhvervsråd til det nye House of Industry i Banebyen, og skifter samtidig navn til Business Viborg.

Det var nogle af de planer, der blev præsenteret torsdag på erhvervsrådets generalforsamling, der ligesom næsten alt andet, der sker for tiden, foregik online.

Formanden for erhvervsrådet, Martin Pedersen fra JP Group, fortalte at hans første år som formand blev anderledes og spændende, men at det næste år bliver ikke mindre interessant.

”Det har været en spændende tid at blive ny formand for Erhvervsrådet her i 2020, naturligvis med hele Corona-situationen, men i høj grad også fordi, der sker mange spændende ting omkring vores Erhvervsråd”, udtaler formand Martin Pedersen.

”I 2020 er vi kommet på plads med vores integration af Center for Industri og Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi, og dermed har vi udvidet både medarbejderstaben og vores forretningsområder, så vi står på et endnu stærkere fundament fremover.”

2021 byder ifølge Martin Pedersen også på en spændende flytning til det nye House of Industry i Banebyen.

”Det bliver et rigtig spændende miljø med uddannelse, inkubation, erhvervsservice, 3D Print center etc., så det glæder vi os til at kunne invitere alle vores medlemmer og samarbejdspartnere ned til her i efteråret”, siger formanden.

Sidst men ikke mindst var Martin Pedersen glad over, at forslaget om det nye navn Business Viborg blev vedtaget på generalforsamlingen. Selv om navnet er vedtaget, træder markedsføringen først igennem i forbindelse med flytning til House of Industry til sommer.

Fakta: Erhvervsrådets bestyrelse

Adm. Direktør JP Group A/S, Martin Pedersen, formand for bestyrelsen.

Ejer og direktør Henrik Lund, Byggefirmaet Lund A/S, genvalgt til bestyrelsen.

Partner & CEO Karsten Lindberg, Viborg Ingeniørerne, genvalgt til bestyrelsen.

Direktør Mercantec, Adrian Tresoglavic, nyvalgt til bestyrelsen.

1 bestyrelsesmedlem udpeges af arbejdstager-organisationer – Der er ikke udpeget repræsentant endnu

Følgende fortsætter i bestyrelsen:

Direktør Michael Pedersen, Hella Gutmann Solutions A/S

CEO / Partner & Producer Claus Toksvig, Nørlum

Direktør Nordic Female Founders, Anne Stampe Olesen.

Adm. direktør ERIK Arkitekter, Sine Juul Praastrup.

Borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek.


Følgende udtræder af bestyrelsen:

HR-Direktør Jette Toftdal Pedersen, Grundfos A/S

Tidl. direktør Kirsten Holmgaard, Mercantec

Afdelingsformand Stanley Bach Mortensen, 3F Viborg/LO

Erhvervsrådets økonomi

Det økonomiske resultat for 2020 lander på et overskud på 226.565 kr., hvilket anses som tilfredsstillende.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close