HelbredNyhederTopnyheder

Vil tilbyde tredje stik til alle over 65 år

Sundhedsstyrelsen vil tilbyde sundhedspersonale og alle over 65 år et tredje vaccinestik som led i vaccinationsplanen

Lige nu arbejdes der på at give alle over 85 år og de særligt udsatte et tredje vaccine-stik, eller det såkaldte Booster-stik, der giver ekstra beskyttelse mod COVID-19.

Og i næste fase, bliver det de 65+ åriges tur, oplyser Sundhedsstyrelsen tirsdag eftermiddag.

”Vi har heldigvis nogle gode og virkelig effektive vacciner i vores program, som beskytter langt de fleste mod alvorlig sygdom som følge af COVID-19. Men der er en del af de ældre på 85 år og derover, som kan have haft en mindre effekt af deres primære vaccination på grund af deres alder, og som desuden har været færdigvaccineret i noget tid, og som samtidig også har en øget risiko for at udvikle mere alvorlig sygdom. Dem vil vi gerne være helt sikre på, at vi får beskyttet godt, og derfor mener vi, at tiden er inde til at tilbyde de allerældste at få et ekstra stik,” udtaler vicedirektør Helene Probst, i udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen.

I næste fase vil de så udvide, så tilbuddet bliver givet til alle over 65 år, samt personale i sundheds-, social og ældresektoren, samt særligt udsatte personer under 65 år.

Tilbuddet vil også blive givet til dem, der er vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, da det efter Sundhedsstyrelsens informationer vil øge beskyttelsen mod nye varianter betragteligt, hvis de har fået en af de to mRNA-vacciner fra Pfizer og Moderna.

“Vi lægger nu en konkret plan for disse grupper, så vi er klar til at gå i gang, når der er behov for det. Det præcise tidspunkt for, hvornår vi går i gang, afhænger af yderligere data, især i forhold til fald i immunitet i de pågældende grupper og bivirkninger. Derudover afventer vi, at vaccinerne bliver EU-godkendt til brug for revaccination af disse grupper.”

Vaccinerne fra Pfizer og Moderne forventes at blive godkendt i løbet af oktober, og der er rigeligt med vacciner på lager, og kontrakter på nye leverancer, til at kunne revaccinere hele den danske befolkning.

Sundhedsstyrelsen forventer, at personer udenfor de nævnte grupper også vil få brug for at blive revaccineret, men først i 2022.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE