HelbredMad og drikkeNyheder

Vores rene drikkevand er truet af giftrester

Antallet af drikkevandsboringer med giftrester fra bl.a. landbruget er eksploderet. Det kan betyde, at vi i fremtiden skal vænne os til kemisk renset drikkevand

Selvom vi måske knap tænker over det i hverdagen, så er det helt enestående for Danmark, at vi tapper grundvand direkte fra vandhanen. Vand, som vel at mærke ikke er kemisk renset og behandlet med alt muligt, som vi kender det fra ferie i udlandet. Det er en luksus, de fleste sætter pris på, og som vi alle bør værne om.

Desværre hører vi jævnligt om fund af giftrester i drikkevandet, og en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er langt flere rester af sprøjtegift i vores grundvand, end hidtil antaget.

“Skal udviklingen vendes, er vi nødt til at handle nu. Rent drikkevand direkte fra vores undergrund er noget, som vi har nydt godt af i generationer. Selvfølgelig skal vores børn og børnebørn også have glæde at rent drikkevand direkte fra den danske undergrund,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

 De fleste sprøjtegifte kommer fra landbruget, men gartnerier, planteskoler, juletræsplantager, golfbaner og nogle haveejere bruger også sprøjtegift. Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening.

Når vi finder sprøjtegift i grundvandet, ved vi derfor ikke altid, hvor giften kommer fra. Mange af de sprøjtegifte som bliver fundet i grundvandet i dag, er sivet ned i jorden for år tilbage, og er siden gjort ulovlige, men nye stoffer dukker hele tiden op, og i undersøgelser af grundvandet findes også rester af godkendte sprøjtegifte.

I 2020 og i de første måneder af 2021 blev der fundet rester af sprøjtegift i 63 procent af prøverne fra vandværkernes drikkevandsboringer.  Det er et rekordstort antal prøver med giftrester.

Før 2016 lå antallet af drikkevandsboringer med giftrester nogenlunde stabilt. Men de seneste år er fundet af giftrester steget markant. Årsagen skyldes, at vi er begyndt at teste vores vand for giftstoffer, vi ikke tidligere testede for. Ergo har det danske grundvand længe været forurenet i et langt større omfang, end vi hidtil har været klar over.

Når vandværkerne finder giftrester i drikkevandsboringerne, så bliver der målt, hvor meget gift der er i vandet. Hvis mængden af sprøjtegift er højere end grænseværdien, så er vandet uegnet som drikkevand. Siden 1994 er omkring 500 boringer blevet lukket på grund af sprøjtegift, men i dag er der så mange boringer med giftrester, at vandværkerne i stigende omfang er tvunget til at blande sig ud af problemet, for at kunne levere nok drikkevand til vores vandhaner. Det skriver Politiken.

Vandværkerne ser sig altså nødsaget til at blande rent vand med vand med giftrester, indtil mængden af gift er under den godkendte grænseværdi for drikkevand. I 2016 var 2,9 procent af boringerne over grænseværdien. Det tal er nu fire gange så stort, så i dag er der giftrester over grænseværdien i 14,3 procent af boringerne.

“Hvis tendensen fortsætter, så kigger vi ind i, at vi ikke længere kan forsyne alle danskere med rent drikkevand, uden at vi skal i gang med kemisk at rense det. Det betyder, at vi så har sat en unik dansk ressource over styr” siger Maria Reumert Gjerding. Der er blevet fundet pesticidrester i 63 procent af indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark. Det er rigtig, rigtig meget, at fund af pesticidrester er så hyppige i grundvandet. Det er ekstremt alarmerende” siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening forudser, at vi i 2021 kan slå en trist rekord for fund af pesticider i drikkevandet,  og vandværkerne har da også længe råbt vagt i gevær.

Dansk Naturfredningsforening har dog et bud på, hvordan vi kan løse udfordringen.

“Vi kender de områder, hvorunder fremtidens drikkevand dannes. Det handler om at forbyde enhver form for sprøjtegift på de arealer” påpeger Maria Reumert Gjerding, og tilføjer “Enten skal man dyrke økologisk, hvis man opererer på de områder, ellers skal man opkøbe de områder og udlægge dem til natur”.

Naturfredningsforeningen opfordrer miljøminister, Lea Wermelin, til at komme ind i kampen og tage håndfaste midler i brug, før det er for sent.

Mandag aften faldt en længe ventet landbrugsaftale plads. Aftalen, der støttes af et bredt politisk flertal,  indeholder bl.a. en ambition om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord, der kan gives tilbage til naturen. Det er dog endnu uvist, hvilke områder det bliver, og om det er netop de områder, der har størst betydning for grundvandet og dermed sikring af rent drikkevand i fremtiden.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE